FRIVILLIGT ARBEJDE PÅ HOSPICE

 

Arresødal Hospice har en frivilliggruppe på ca. 18 personer.

Vore frivillige hjælper til ved måltider og oprydning efter måltider, men vigtigst af alt har de påtaget sig værtindeopgaven ved spisebordet, hvor de hygger om patienter og pårørende. De frivillige går gerne en tur med patienterne eller læser op for dem. Endvidere hjælper de frivillige med forskellige små praktiske opgaver både inde og ude i hospicehaven.

Det frivillige arbejde er integreret i Hospices daglige rutiner, og målet er at fremme en hjemlig og medmenneskelig atmosfære i huset.

Ønsker du at blive frivillig på Hospice og finder glæde ved at hjælpe til, så hører vi meget gerne fra dig på tlf. 47 78 70 00. Man binder sig kun til det antal timer, man selv synes at kunne bidrage med og til de opgaver man selv har lyst til at udføre.